| Om
Kurserne: Undervisningen
på disse kurser er en grundig indføring i yoga fra
den klassiske yogatradition. Du kommer til at lære en lang
række fysiske yogaøvelser og -stillinger (asana). Nogle
er dynamiske, hvor man bevæger kroppen, mens andre er statiske,
hvor man er stille og holder stillingen et stykke tid.
Yoga-asana
udføres altid uden at overanstrenge sig og man presser sig
aldrig længere ind i en stilling end kroppen tillader det.
Langsomt og blidt løser vi op for træghed og spændinger
samt styrker og smidiggører kroppen. Et yogaprogram har en
almen velgørende og sundhedsgivende effekt som du vil opleve
som forøget velvære og en friere fornemmelse i kroppen.
Åndedrættet
er en uadskillig del af yoga, som vi arbejder med, både som
en del af de fysiske øvelser og som regulære åndedrætsøvelser.
Under en del af øvelserne synkroniseres åndedrættet
med kroppens bevægelser, hvilket fordyber og frigører
vejrtrækningen samtidig som energi frigives. Med yogaens åndedrætsøvelser
(pranayama) arbejder vi med meget effektive og præcise øvelser,
som yderligere vækker og harmoniserer energien.
Du
lærer også Yoga Nidra, en vejledt dybdeafspænding,
hvor du vågent kontakter og afspænder kroppen og sindet.
Du vil opleve en tilstand af dyb hvile, som er mere opfriskende
og revitaliserende end søvn.
Med
meditation (dhyan) går vi dybere og træner evnen til
at bare være; at hvile i sig selv uden krav og ambitioner
om at skulle opnå noget. Meditation bringer dig nærmere
din inderste kerne, hvor du er klar, afspændt og hvilende
i dig selv. For at nå frem til den meditative tilstand gør
vi brug af forskellige meditationsteknikker.
I
Energiens Kilde benyttes det såkaldte Psykiske Åndedræt
samtidig som bestemte energistrømme i kroppen følges.
Med
Indre Stilhed trænes evnen til afspændt at være
vidne til det, som opleves i omgivelserne, kroppen og sindet - uden
at lade sig forstyrre eller lade sig rive med. |